Du er måske også røget med på dillen med at køre på trick løbehjul eller rulleskøjter, eller også overvejer du det bare? En af overvejelserne kan gå på, hvor henne du kan bruge dit nye legetøj.
Løbehjul og rulleskøjter kræver plads og specielle forhold for at få maksimal glæde af dem. Det er ikke som med en fodbold, hvor du kan drible rundt hjemme på din egen græsplæne i haven. Og vil du blive rigtig god til at lave tricks på dit nye køretøj, så kræver det mange timers øvelse.
Én ting er færdselsloven, der sidestiller begge køretøjer med fodgængere. Det vil sige at du ikke må køre på gader og veje eller på cykelstier. Derudover er der specifikke regler og forbud for bestemte steder i byerne: pladser, torve, gågader, parkeringspladser osv. Til sidst er der det almindelige hensyn, man skal tage til sine medborgere.
Hop eller strees-style på rulleskøjter
Hvor du skal øve tricks handler en del om hvilken type af tricks du er mest til. Er du vild med hop og tricks på ramper, ja så kræver det jo en rampe at køre på. Er du mere til street-stilen, hvor man laver tricks på betonkanter, gelændere osv, så er der i teorien uanede muligheder, men i praksis er det svært at finde lovlige steder at træne sine moves.
Heldigvis er mange byer begyndt at få øjnene op for hvor populært det er at skate eller dyrke trick på løbehjul og rulleskøjter og har anlagt deciderede skateparker. Det er lukkede parker, hvor der er bygget skateramper og masser af forhindringer til at øve de vilde tricks på under sikre forhold.
Det er i virkeligheden lidt det samme som med hundeskove. I skateparkerne forstyrre man ingen almindelige fodgængere og er ikke i fare for biler. Her er der plads og rum til at øve tricks og møde ligesindede.