Man hører om flere og flere unge, som kommer i store økonomiske problemer, fordi de simpelthen har optaget for mange lån. Man ser nogle skræklige eksempler i Luksusfælden på TV3, og selvom det sjældent står så slemt til blandt de fleste, så er der stadig mange som bliver for fristet af nettets hurtige lån og kommer ind i den onde cirkel.
Den består af at man skylder så mange penge at man ikke kan betale sine regninger og så låner flere penge for at kunne betale de regninger. Betaler man ikke sine lån, kommer man i RKI – registret over dårlige betalere og her er det ikke sjovt at være.
Mange søger efter nye lån til at komme ud af RKI, men dette kan rent faktisk ikke lade sig gøre, med mindre man har planer om at låne penge i sit hus.Det er sådan at når du søger efter nye lån, som du gerne kunne tænke dig at optage, så vil du finde ud af, at de alle kigger i dette register.
Ofte er der kun 2 regler når du optager lån på nettet, du skal være myndig og du må ikke være registreret i RKI. Vil du derfor gerne ud af dette register igen, så gælder det altså om at betale de kreditorer du skylder penge tilbage.
Det kan godt være rigtig svært og for nogle umuligt, men tag en snak med dem og lav en plan over hvordan du langsomt kan betale tilbage, og når du så har fået et hele tilbage, så kan du blive slettet. Lån til at komme ud af RKI er altså ikke noget du skal kigge efter, men derimod hårdt arbejde og hjælp fra andre.